3.8.11

stof til eftertanke

Et mål uden en plan er en drøm

...Har jeg tænkt længe over, og har nu endelig selv fundet betydningen. Eller nej, det har jeg jo i princippet hele tiden vidst, fordi det er jo almindelig dansk sprog. Men nu forstår jeg det på min egen måde og føler det på min egen krop.

Min morfar er indlagt på hospitalet i øjeblikket, og det ser ikke ret godt ud. Han er rimelig nedtrykt på det seneste, og bliver ved med at gentage denne sætning: "Jeg skulle have udlevet alle mine drømme" - hvorefter han stiller spørgsmålet: "Hvorfor gjorde jeg det ikke?"Det giver mig virkelig stof til eftertanke, fordi nu når han det højst sandsynligvis heller ikke...

Der er så mange ting man gerne vil nå her i livet, men som bliver til side sat fordi der pludselig kommer vigtigere og mere hastende ting ind i billedet. Jeg synes virkelig det er sørgerligt, fordi gør man ikke det man aller helst vil, så kan det ende med, at man slet ikke når det...

2.8.11

Bagere er undervurderede

Juhuu, så er min første arbejdsdag i bageren overstået, og det gik langt bedre end jeg havde forventet! Jeg tog bussen i morges klokken halv 1o, og tænkte egentlig ikke ret meget over det, men da jeg nåede til busstoppestedet et par hundrede meter væk fra bageren var jeg rædselsslagen. Heldigvis var jeg rig på tid - og smøger! Halleluja! Der var tyve minutter til jeg skulle møde ind, så jeg satte mig lige på bænken ved stoppestedet for at trække vejret og tælle til ti. Rettere to. To smøger. På knapt 5 minutter. Jeg var så nervøs og tændte den ene smøg med den anden, uden jeg tænkte over det, før jeg pludselig skulle finde min lighter i bunden af min taske (igen!) Jeg forstår ikke, at den altid havner der. Som om nogle prøver at fortælle mig, at det virkelig er på tide at jeg kvitter dem. Hmm..,

Nå, men jeg kom langt om længe indenfor, fik præsenteret mig, og så gik det ellers derud af. Jeg blev mødt med åbne arme, og nervøsiteten forsvandt 3 sekunder efter jeg havde givet Maj-britt (bageren) hånden.

Min arbejdsdag endte med at varer 7 timer, som min krop åbenbart følte var langt længere, for lige så snart jeg fik min lette cowboyjakke af - for puuuh hvor var det varmt - lagde jeg mig i sengen og faldte i søvn efter få sekunnder.

Nu sidder jeg her med vindruer og ben & jerrys og ser Bridget Jones dagbog 2, og har dårlig samvittighed over det, da jeg måske burde få noget søvn, da jeg skal stå i bageren igen imorgen kl. 8 sharp.

GODNAT!